AUKSJONSUTSTILLING Juni 2018

AUKSJONSUTSTILLING Juni 2018
www.galleriramfjord.net

Søk i denne bloggen

torsdag 22. mai 2014

GJESTEBLOGG: Peter Ravn

Peter Ravn med bildet 'Forward' (foto: Harald Kroken)
Min udstilling i Galleri Ramfjord her i april er min anden udstilling i galleriet. Ligesom sidste år kørte jeg selv op med værkerne (som vi kalder det i Danmark). Følelsen af frihed er stor, da jeg kører over Øresundsbroen fra København til Malmø med mange måneders produktion af malerier bag i den store varevogn, jeg har lejet. Den er er helt ny, bilen, og forruden er kæmpestor. Den blå, skyfri himmel, de mange meter ned til havoverfladen og glæden over endelig at være færdig og tilfreds med resultatet bag i bilens lastrum giver mig en fornemmelsen af vægtløshed.

Peter Ravn 'Schläfer' 80x100cm 22.000,-

Turen op gennem Sverige og senere Norge er utrolig smuk. De helt nyudsprungne lysegrønne træers fine løv blander sig med de stedsegrønne fyrretræers mørkere nuancer. Snart rejser klipperne sig i landskabet, og jeg husker overlæge Helmers - spillet af Ernst-Hugo Järegård - replik i Lars von Triers TV-drama “Riget”, da han står på taget af Rigshospitalet i København og ser over mod Sverige: "Här: Danmark, utskitet av kalk och vatten. Och där: Sverige, hugget i granit. Danskjävlar. Danskjävlar!”

Denne danskjävel ankommer til Oslo sidst på dagen og Elise og Kathrine fra galleriet hjælper med at få de store billeder ud af vognen. Dagen efter hænger vi udstillingen op, og dagen efter igen er der fernisering. 

Peter Ravn

Der kommer en del mennesker, og karakteristisk for mange af dem er en stor, åben interesse for at tale om mine billeder. Det gør mig i godt humør, at folk er så umiddelbare i deres spørgsmål. Det gør det muligt at tale om værkerne på en dejlig, ukompliceret måde. Jeg forsøger i mine billeder, at sige noget om de snævre og stramme normalitetsbegreber, vores moderne samfund sætter for os i både vores professionelle, men også vores private liv. Den tematik får jeg nogle gode snakke med de besøgende om. 

Peter Ravn 'The Party' 130x160cm 39.000,-

Sidste år var der et par til udstillingen, som sagde, at de syntes, der skulle hænge et af mine billeder i hvert eneste direktionslokale i Oslo. Det gjorde et stort indtryk på mig, at de var så meget på bølgelængde med, hvad det er, jeg vil fortælle, og at de havde den tiltro til kunsts betydning. Det har jeg også selv.

'Dog cane' 30x30cm 6.000,-

Ingen kommentarer:

Legg inn en kommentar